Solar Kommunikation er Danmarks førende distributør af tele- og netværksudstyr, specialist i IP-telefoni, netværk og kabelsystemer. Vi danner stærke partnerskaber med vore forhandlere, der skaber stærke løsninger for fremtiden. Integration af medier og systemer i IP netværket er ved at udvikle sig til en megatrend.
Netop nu ser vi, at sikringsbranchen som en af de første efter telefonien adopterer IP teknologien i produkter og måden at løse opgaverne på. Den intelligente bygningsinstallation, IBI, er også på vej.
Der er imidlertid ikke alene tale om, at tidligere enkeltstående systemer med eget netværk flytter over på IP netværket, så der kan spares omkostninger i anlægsfasen. Visionen er, at alle systemer kommer til at spille sammen på kryds og tværs: Alarmen sender en e-mail, det åbne vindue aktiverer overvågningskameraet, og adgangskontrollen fortæller nøglesystemet, hvilke zoner den enkelte medarbejder må færdes i.