For at styrke indsatsen på ventilationsområdet og leve op til efterspørgslen på moderne ventilationsløsninger til boliger og erhverv, har vi udviklet et unikt grossistkoncept til den professionelle installatør baseret på Solars mangeårige erfaringer i elbranchen.
Vi skal være med til at præge en fremtid fuld af udfordringer og løsninger, bl.a. i forbindelse med de nye og skærpede energibestemmelser i bygningsreglementet.
Allerede i 2001 etablerede Solar en ventilationsafdeling og blev hurtigt markedsledende inden for elbranchen. I 2006 blev ventilationsafdelingen en selvstændig afdeling, og Solar er i dag blandt de førerende leverandører inden for ventilationsbranchen og kan levere løsninger samt produkter til alle former for intelligente bygningsinstallationer.
Den nye ventilationsafdeling består af en stab af dygtige kompetente medarbejdere, der bistår Solars kunder i det rette valg af komponenter og tekniske løsninger. Der er i dag ansat tre distriktschefer for hhv. region syd, øst og nord, der sammen med en række teknikere har stor kompetence og teknisk viden.
Den teknologiske udvikling har betydet, at der kan vælges mellem en række nye løsninger, og hvor stor en andel af det samlede energiforbrug, der kan spares afhænger af den valgte løsning. Her tilbyder Solar optimale løsninger baseret på eksklusive mærkevarer fra en lang række anerkendte leverandører, som f.eks. Lindab, Systemair, Exhausto, Nilan m.fl.
Regeringen har besluttet, at vi frem til år 2013 skal sænke det samlede energiforbrug med 1,7% pr. år. Den 1. april 2006 trådte de nye energibebestemmelser i bygningsreglementet i kraft, og med Solar Quickguide får bygherren både inspiration og konkrete forslag til at vælge den mest optimale energiløsning set i relation til ønsket om, at spare på energien. En reducering af energiforbruget kan foregå ved øget isolering eller ved at udstyre bygningen med intelligente energibesprerende installationer med ekstra comfort frem for mere isolering, bliv informeret om mulighederne i netop deres byggeri.